Danmark siger ja til atomkraft – hvad er de teknologiske muligheder?

Danmark har i årtier haft et officielt forbud mod atomkraft, men nu åbner Firkløverregeringen historisk for den teknologi, som mange europæiske lande allerede bruger til at producere store mængder CO₂-fri elektricitet.

Hvilke reaktortyper er på bordet?

Danmark starter ikke med at bygge klassiske store reaktorer. Eksperter peger primært på to teknologier:

• SMR (Small Modular Reactors) – Modulære, fabriksbyggede reaktorer der er billigere og hurtigere at opføre end traditionelle kraftværker. Firmaer som NuScale og Rolls-Royce er ledende på markedet.
• Generation IV-reaktorer – Næste generations reaktorer med forbedret sikkerhed, herunder thorium-reaktorer og saltsmelte-reaktorer.

Hvornår kan vi forvente det første anlæg?

Realiteten er, at selv med grønt lys i dag vil det tidligste danske atomkraftanlæg ikke producere strøm før 2040-2045. Årsagerne er:

1. Lovgivning og regulering skal ændres
2. Placering skal bestemmes (kræver årelange undersøgelser)
3. Byggeri af et SMR-anlæg tager typisk 5-7 år

Hvad siger eksperterne?

DTU's energieksperter understreger, at atomkraft kan spille en rolle i Danmarks fremtidige energimix som baseload-energi, der supplerer vind og sol på vindstille dage. Kritikere peger på det uløste problem med radioaktivt affald.

Prisen på atomkraft

SMR-anlæg er ikke billige – estimater for et dansk anlæg vil sandsynligvis ligge i størrelsesordenen 20-50 milliarder kroner. Men hvis levetiden er 60 år, kan det give overkommelig strøm per kWh over tid.