Danske topchefer varsler AI-massefyringer – men fagforeninger ser kun få konkrete afskedigelser

AI-fyringerne er her endelig. Tilsyneladende. Måske. Og så alligevel nok ikke – sådan lyder den tvetydige konklusion fra et nyt portræt af kløften mellem erhvervsledernes retorik og fagforeningernes virkelighed.

I de seneste måneder har en lang række topledere slået på tromme for, at AI-effektiviseringer nu er så massive, at virksomheder kan spare store mængder arbejdskraft. Rigmanden og AI-investoren Lars Seier har advaret om massefyringer i en skala, der kan udløse "kommunistiske tilstande".

Og Netcompanys administrerende direktør André Rogaczewski lød det for nylig i Berlingske: – 30-40 procent af alle administrative stillinger vil bortfalde i den private sektor. Ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Det sker inden for tre til fire år.

Men hos de danske fagforeninger er billedet et helt andet. Ifølge Version2's gennemgang har kun PROSA oplevet "en håndfuld" konkrete fyringer, som direkte kan tilskrives AI. Ingen af de øvrige adspurgte fagforeninger kan pege på systematiske afskedigelser forårsaget af teknologien.

Det er ikke første gang, erhvervsliv og fagbevægelse er uenige om tempoet i en teknologisk omstilling. For ti år siden var det automatisering og robotter, der skulle erstatte menneskelige job – en forudsigelse, der realiserede sig langt langsommere end spået.

Pointen er ikke, at AI er ufarlig. Forskning peger entydigt på, at en del jobbeskrivelser vil ændre sig markant. Men der er fortsat en lang vej fra topchefernes dommedagsprofetier til de konkrete fyringssedler.