Datacentre vil snart bruge mere strøm end danske storbyer

En ny kortlægning fra Energinet afslører en bemærkelsesværdig udvikling: Danmarks datacentre er på vej til at overstige flere danske storbyers samlede elforbrug. Kunstig intelligens og cloud-computing driver en elektricitetsappetit, der er svær at forestille sig omfanget af.

Tallene bag historien

Energinets nye data viser, at efterspørgslen på strømkapacitet fra datacentre i Danmark er eksploderet de seneste par år. I visse regioner overgår den planlagte kapacitet allerede forbruget i store danske byer. Det er ikke fremtidsmusik – det sker nu.

Én enkelt region topper listen med en efterspørgsel på størrelse med hele Danmarks nuværende elnet. Det er tal, der sætter perspektiv på den digitale økonomi: Bag hvert AI-svar, hvert stream og hvert cloudlager gemmer der sig gigantiske mængder elektrificeret infrastruktur.

Hvad driver forbruget?

Tre faktorer er primært ansvarlige for den voldsomme vækst:

Kunstig intelligens er den største enkeltfaktor. Træning og drift af store sprogmodeller og AI-systemer kræver enorme mængder regnekraft. GPT-klassens modeller bruger mere strøm end mange mellemstore virksomheder.

Cloud-computing fortsætter sin vækst i takt med, at virksomheder digitaliserer og flytter infrastruktur til skyplatforme. Hvert nyt cloudabonnement kræver fysisk serverkapacitet et sted i verden.

Streaming og sociale medier er fortsat massive strømslugende faktorer. Video-indhold kræver enorme mængder datalagring og transmission.

Danmarks rolle i det europæiske billede

Danmark har de seneste år etableret sig som et attraktivt sted for datacentre. Det skyldes dels det kølige klima der reducerer køleomkostninger, dels stabil el-forsyning og dels geografisk placering i Europa. Virksomheder som Microsoft, Google og Meta har alle investeret i dansk datacenterkapacitet.

Men succes har sin pris. Den stigende efterspørgsel skaber pres på elnettet og rejser spørgsmål om, hvordan Danmark sikrer, at væksten sker på bæredygtig vis.

Kan nettet følge med?

Energinet og de regionale netselskaber arbejder på højtryk for at udvide kapaciteten. Men udbygning af elnettet tager tid – og efterspørgslen vokser hurtigere. Det skaber et kapacitetsgab, som kan blive en begrænsende faktor for dansk digitalisering.

Løsningen er sammensat: Mere vedvarende energi, smartere energilagring og muligvis regulering af, hvornår datacentre bruger mest strøm. Flex-aftaler, hvor datacentre reducerer forbruget i perioder med netpres, er allerede et instrument i brug.

Konsekvenser for forbrugerne

For den almindelige dansker er konsekvenserne indirekte men mærkbare. Kapacitetspres på elnettet kan medvirke til prisvolatilitet på el. Investering i udbygning af nettet finansieres over nettariffer – det vil sige elregningen. Den digitale revolution har en pris, som alle betaler.