DR-vært nægter at bruge AI: Det er elendigt

Mens AI-entusiaster i tech-branchen kappes om at finde nye anvendelsesområder for kunstig intelligens, er DR-vært og podcasthost Marie Hobitz gået den modsatte vej. Hun har aktivt valgt ikke at bruge AI i sit arbejde – og hun er ikke et sekund i tvivl om den beslutning.

"Det er elendigt", lyder hendes dom over de AI-genererede tekster og indhold, hun har set fra sine kollegers hænder. Kvaliteten lever simpelthen ikke op til, hvad menneskelige journalister og kreative kan producere, mener hun.

Klimaet er en afgørende faktor

Men Hobitz' AI-modstand handler ikke udelukkende om kvalitet. En mindst ligeså vigtig årsag er den enorme klimaaftryk, som de AI-drevne datacentre efterlader. Træning og drift af store sprogmodeller som GPT eller Gemini kræver gigantiske mængder energi og vand til køling – ressourcer, der i stigende grad er under pres globalt.

Denne bekymring deler Hobitz med en voksende gruppe af klimabevidste tech-brugere, der sætter spørgsmålstegn ved, om den umiddelbare bekvemmelighed er prisen værd i det lange løb.

Studerende buer af Eric Schmidt

Hobitz' position får ekstra perspektiv af en bemærkelsesværdig episode fra University of Arizona, hvor Googles tidligere CEO Eric Schmidt blev buhet ud af dimittender, da han sang AI's lovprisninger. Reaktionen viser, at Hobitz ikke står alene med sin skepsis – selv i USA, AI-entusiasternes hjemland, er modstanden voksende.

Schmidt forsøgte at overbevise de studerende om, at AI ville skabe nye muligheder for dem. Men mange i salen oplevede talen som en blind hylest til teknologien uden blik for de menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

Hvad betyder det for mediebranchen?

Hobitz' synspunkt sætter en vigtig debat i gang i mediebranchen: Kan AI reelt løfte kvaliteten af journalistisk indhold, eller fører den automatiserede tilgang til en homogenisering og forflygtigelse af den kritiske stemme?

Mange redaktioner eksperimenterer i øjeblikket med AI-assisteret skrivehjælp, transskription og research. Men grænsen mellem nyttigt hjælpeværktøj og erstatning for menneskelig dømmekraft er hårfin – og det er præcis den grænse, Hobitz nægter at krydse.

Hendes insisteren på at holde det menneskelige håndværk i centrum er måske ikke teknologisk progressiv, men den repræsenterer en vigtig korrektiv stemme i en tid, hvor AI-entusiasme risikerer at løbe foran den kritiske refleksion.