Minister meldte kinesiske kameraer fjernet - de dukkede op igen dybt inde i Forsvaret

Det lyder som noget, man burde kunne krydse af på en liste én gang for alle: Fjern de kinesisk-producerede overvågningskameraer fra danske militæranlæg, og bekræft, at det er sket. Men ifølge Version2 er det langt fra, hvad der reelt er sket i Forsvarsministeriet.

Tilbage i sommeren 2023 meldte daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at samtlige kinesiske overvågningskameraer var blevet fjernet fra Forsvarets bygninger, efter at han var blevet konfronteret med indkøbene. Beskeden var klar: Problemet var løst, og de sikkerhedsmæssigt betænkelige kameraer var historie.

Kameraerne er dukket op igen

Men en ny og mere grundig optælling under den nuværende forsvarsminister Jeppe Bruus (S) viser noget andet. Der er fundet yderligere kinesiske overvågningskameraer - placeret dybt inde i Forsvarsministeriets egne lokaler, med udsyn til gange, kontorområder og flere militære lokationer. Det rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvordan kunne et løfte om fuld fjernelse vise sig at være forkert, uden at nogen opdagede det i to år?

Sikkerhedsmæssigt er problemet ikke bare et spørgsmål om, hvem der har fremstillet et kamera. Overvågningsudstyr produceret i Kina har i flere lande - og i flere sikkerhedsvurderinger fra vestlige efterretningstjenester - været genstand for bekymring om, hvorvidt data fra kameraerne kan tilgås eller misbruges af aktører uden for landets grænser. Når den slags udstyr sidder i gangene på selve Forsvarsministeriet, handler det ikke længere kun om persondata, men om potentiel indsigt i, hvem der bevæger sig hvor, og hvornår.

Reaktioner: Skepsis og overraskelse

Ifølge artiklen har både cybersikkerhedseksperter og folketingsmedlemmer reageret med overraskelse og bekymring over sagen. Det er ikke svært at se hvorfor: En regering, der offentligt erklærer et sikkerhedsproblem for løst, må kunne stå inde for, at det rent faktisk er tilfældet - særligt når det drejer sig om militær infrastruktur.

Jeppe Bruus har som svar på den nye opdagelse sat gang i en ny, mere omfattende gennemgang af kinesisk overvågningsudstyr på tværs af Forsvarets installationer. Formålet er dels at få ryddet endeligt op, dels at rette op på det, artiklen beskriver som en systemisk svigt i, hvordan Forsvaret fører regnskab med og dokumenterer sit udstyr.

Hvorfor det er vigtigt

Sagen er interessant ud over selve skandalen, fordi den siger noget generelt om, hvor svært det kan være at få styr på hardware-flåder i store organisationer - selv når der er politisk vilje og et konkret løfte om oprydning. Hvis et ministerium ikke kan holde styr på, hvor mange kinesiske kameraer der reelt hænger i egne bygninger, er det et varsel om, hvor udfordrende opgaven er for resten af den offentlige sektor, hvor tilsvarende udstyr fra kinesiske producenter er udbredt i alt fra kommuner til uddannelsesinstitutioner.

Det er endnu uvist, hvor mange kameraer den nye optælling ender med at finde, og om sagen får politiske konsekvenser ud over den nye gennemgang.