Ny dansk regering satser på AI — men er blind for centrale problemer

Den nye danske regering har ikke tøvet med at markere sig på teknologifronten. Allerede i de første dage er en ambitiøs AI-strategi blevet præsenteret med løfter om mere effektiv offentlig sektor, bedre velfærdsydelser og styrket konkurrenceevne for dansk erhvervsliv.

Men teknologieksperter, forskere og branchefolk stiller skarpe spørgsmål: Er strategien realistisk? Og mangler den ikke svar på de virkelig svære spørgsmål?

Hvad lover regeringen?

Regeringens AI-strategi indeholder en række overordnede mål: AI skal bruges i sundhedsvæsenet til at reducere ventetider og forbedre diagnoser, i det offentlige til at effektivisere sagsbehandling og i erhvervslivet til at styrke eksporten og innovationen. Der afsættes midler til forskning, efteruddannelse og et nyt AI-kompetencecenter.

Hvad mangler strategien?

Version2 har talt med en række eksperter, og kritikken er konsistent: Strategien er fuld af hvad og tom for hvordan. Tre centrale problemstillinger er bemærkelsesværdigt fraværende.

Datagrundlaget: AI er afhængig af data. Danmark har strenge persondataregler, og det er uklart, hvordan regeringen vil løse spændingen mellem GDPR og behovet for store, sammenhængende datasæt.

Infrastruktur: AI kræver beregningskraft og energi. Danmark har ikke tilstrækkelig GPU-kapacitet nationalt, og strategien nævner ikke, hvordan dette skal løses.

Kompetencer: Der uddannes ikke nok specialister i Danmark til at fylde de stillinger, en ambitiøs AI-satsning kræver.

Optimisme eller naivitet?

Regeringen svarer på kritikken med, at strategien er et startpunkt, ikke en facitliste. Men teknologilandskabet venter ikke på, at politikerne finder svarene. Andre lande, ikke mindst Sverige, Finland og Nederlandene, er allerede langt fremme på netop de punkter, den danske strategi springer over.