Skudsekundet i UTC afskaffes fra maj 2027

CGPM — Meter-konventionens generalforsamling — stemte onsdag i Paris om et antal resolutioner, heriblandt Resolution "C", som afskaffer skudsekundet fra UTC fra den 20. maj 2027. Det skriver den danske FreeBSD-udvikler Poul-Henning Kamp i en holdningsartikel på Version2.

Skudsekunder har historisk kun været en opgave for et par dusin tidsinstitutter verden over, og selv den schweiziske tidssender kunne ikke altid implementere dem korrekt. I 1972 var et sekund et så lille tidsinterval, at kun forskere i nogle få dusin "tids-institutter" behøvede at tage sig af det, og direktøren for Observatoriet i Paris kendte dem alle og sendte typisk et telegram et halvt år i forvejen. Den første omtale i Ingeniøren var først i 1976.

Kamp peger på, at det i teorien ikke burde være et problem for computere at håndtere skudsekunder, men at det i praksis er en detalje, som kun meget få programmører forstår, og endnu færre finder vigtig nok til at gøre rigtigt.

Alle skudsekunder indtil nu har været "positive" (hvor man indsætter et ekstra sekund). Verdens geofysikere har samstemmende forsikret, at negative skudsekunder — hvor man fjerner et sekund — var "fysisk umulige." Ifølge Kamp viser det blot, hvor lidt vi faktisk ved om, hvad der sker under fødderne på os.

Selv når det gøres korrekt, giver skudsekunder problemer: et halvt års varsel er ifølge Kamp slet ikke nok tid til, at den nødvendige information kan nå at spredes med styresystemopdateringer. Der er desuden ingen garanti for et halvt års varsel — reelt er der intet garanteret minimumsvarsel, og skudsekunder kan i princippet ske ved udgangen af en hvilken som helst måned. Fordi de indtræffer ved UTC-skalaens midnat, rammer de midt i myldretiden i lufthavne som Los Angeles og Tokyo — og et rutefly bevæger sig 300 meter på et sekund.

I teorien skulle skudsekundet holde solen i syd til frokost. I praksis er det ifølge Kamp ufatteligt få mennesker på kloden, der har den luksus — hele Kina er for eksempel én stor tidszone — og sommertid gør det ikke bedre. Fremover bliver det op til de enkelte landes regeringer selv at vælge den tidszone, der passer dem.

Kamp konkluderer, at balladen om tidszone-databasen tzdata fortsætter, men at man i det mindste er færdig med filen over skudsekunder (leapseconds).