Helmig fyrede op under Royal Arena – men måtte kæmpe for de bagerste rækker

Thomas Helmig stillede sig op på den store scene i Royal Arena og gjorde det, han har gjort i over tre årtier – spillede de sange, som stort set alle danskere kender udenad. Og i de bedste øjeblikke var der ingen tvivl om, at manden stadig kan få en hel arena til at synge med.

Hits fra øverste hylde

Den 61-årige aarhusianer havde taget det store bestik frem til lejligheden. Royal Arena er ikke et intimt spillested, og Helmig ved godt, at det kræver kanonerne at fylde rummet ud. Så kanonerne kom. De sange, der har kørt på repeat i danske hjem siden firserne, fik den forventede effekt – armene i vejret, fællessang og den særlige energi, der opstår, når tusindvis af mennesker deler et soundtrack.

Det store rum bød på modstand

Men Royal Arena er også et rum, der kan være svært at erobre helt. Og det mærkede man. Helmig måtte kæmpe for at nå helt ud til de bagerste rækker, hvor afstanden til scenen kan føles som en anden verden. Det er vilkårene, når man spiller i landets største indendørs koncertarena – og det er en udfordring, som selv de mest rutinerede liveartister kan have svært ved at overkomme fuldstændig.

Øjeblikke af ren overgivelse

Når det lykkedes, var det til gengæld noget særligt. I de momenter, hvor Helmig fik hele arenaen til at overgive sig, mindede han om, hvorfor han stadig er en af dansk rocks mest holdbare navne. Der er en grund til, at manden kan fylde Royal Arena – og den grund hedder sange, der har bidt sig fast i den kollektive danske bevidsthed.

Koncerten bekræftede det, de fleste allerede vidste: Thomas Helmig er en livekunstner med et bagkatalog, de færreste danske musikere kan matche. Om Royal Arena er den rette ramme for hans musik, kan man diskutere – men når det rammer rigtigt, rammer det stadig lige i solar plexus.