Russisk spionsatellit fløj 30 meter fra ukrainsk-vigtig satellit i vovet magtdemonstration

En russisk spionsatellit udførte tidligere på ugen en opsigtsvækkende manøvre, hvor den fløj helt tæt på en finsk satellit, som leverer vigtige billeder af landjorden til det ukrainske militær. Det skriver DR Nyheder.

Estimater viser, at de to satellitter kun var 30 meter fra hinanden, da de var tættest på hinanden.

Den finske satellit hedder Iceye-X36. Det er ikke præcist kendt, hvilken konkret rolle netop den satellit har, men Iceye-satellitterne er blandt andet blevet brugt til at sende avancerede radarbilleder ned til det ukrainske militær.

"Ikke tilfældigt"

John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder ved DTU Space, siger til DR, at manøvren ikke er tilfældig:

"Det er absolut ikke tilfældigt, at Kosmos 2612 er kommet så tæt på... Når man vælger at komme så uhyggeligt tæt på, er det simpelthen fordi, man vil undersøge de her Iceye-satellitter, som er rigtig gode til at lave jordobservationer. Russerne har ønsket at vide, hvordan satellitten præcis hænger sammen, så man kan gøre effektiv skade på den," siger han.

Det finske firma bag satellitten har udtalt, at de overvåger situationen tæt, og at deres satellitnetværk er bygget til at være modstandsdygtigt.

"Blær og trusler"

John Leif Jørgensen beskriver manøvren som en kombination af "blær og trusler":

"Det er på ingen måde en let manøvre... De har udført operationen meget kontrolleret og præcist, så det emmer af 'se mig, se hvad jeg kan'. Derudover er det jo en åbenlys magtdemonstration," siger han.

Jakob Clod Asmund, militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, kalder Iceye-satellitterne for "nogle af de vigtigste" for det ukrainske militær.

"Det er et tydeligt tegn på, at krigen rykker ud i rummet. Satellitter spiller en større og større rolle i moderne krigsførelse... Derfor ser vi i højere grad, at satellitter forstyrres enten fra jorden eller fra rummet," siger han.

Risiko for rumskrot-kædereaktion

John Leif Jørgensen advarer om, at en eskalering kan få store konsekvenser:

"Hvis det eskalerer til, at man aktivt gør skade på fjendens satellitter, så stiger risikoen markant for, at det skaber en kædereaktion. Hvis en satellit ødelægges, vil vragdelene skabe såkaldt rumskrot," siger han.

Ifølge tal fra den europæiske rumorganisation ESA kredser der i dag over 68.000 stykker rumskrot på over 10 centimeter om Jorden. Dertil kommer cirka 1,5 millioner objekter over 1 centimeter og omkring 230 millioner stykker mellem 1 millimeter og 1 centimeter. Samlet er der 19.440 satellitter i kredsløb, hvoraf 15.900 er aktive.

Jakob Clod Asmund understreger, hvor store konsekvenserne kan blive, hvis en alvorlig kædereaktion opstår: "I worst-case-scenariet skal man forestille sig en verden uden satellitter og uden GPS på telefonen. Uden præcis tid til vores dankortterminaler... Og uden at postbuddet kan finde vej," siger han.